Archive for category Sprog: Dansk

Sydney principperne nu på dansk

Nedenfor er de nye principper for regulering af markedsføring til børn oversat til dansk. Principperne er netop offentliggjort i en artikel i bladet Public Health Nutrition. Artiklen hedder Sydney Principles’ for reducing the commercial promotion of foods and beverages to children.

Sydney principperne
Vejledende principper for tilstrækkelig beskyttelse af børn mod kommerciel markedsføring af fødevarer og drikkevarer.

Initiativer til begrænsning af kommerciel markedsføring til børn skal:

1. Være en del af børns rettigheder. Regulering skal afstemmes med og støtte FN’s Børnerettighedskonvention og Rom deklarationen for verdens fødevaresikkerhed, som sikrer børn ret til den nødvendige mængde sund mad.

2. Sikre betydelig beskyttelse af børn. Børn er særligt udsatte i forhold til kommerciel udnyttelse, hvorfor regulering skal have tilstrækkelige sanktionsmuligheder for at sikre børn et højt beskyttelsesniveau. Alle dele af samfundet er ansvarlig for beskyttelsen af børn: forældre, det offentlige, organisationer og den private sektor.

3. Være forankret i lovgivning. Kun juridisk bindende regulering med tilstrækkelige sanktionsmuligheder har den nødvendige styrke til at beskytte børn mod målrettet markedsføring og de negative virkninger heraf på børns ernæring og sundhed. Frivillige ordninger iværksat af industrien er ikke designet til at nå dette mål.

4. Bygge på en bred definition af kommerciel markedsføring. Regulering skal omfatte alle typer af kommercielle henvendelser til børn (fx tv reklamer, trykt annoncering, sponsering, konkurrencer, spil, medlemsklubber, produktplaceringer, direct mail kampagner og internettet) og den skal være så fleksibel at den også omfatter fremtidige markedsføringsmetoder.

5. Garantere reklamefri omgivelser for børn. Regulering skal sikre at børns omgivelser i fx skoler, fritidsordninger, børnehaver og vuggestuer er fri for kommerciel markedsføring målrettet børn.

6. Omfatte grænseoverskridende markedsføring. Internationale aftaler er nødvendige for at regulere grænseoverskridende medier som fx internet, satellit tv, kabel tv og almindelige tv-signaler fra nabolande.

7. Inkludere evaluering, overvågning og sanktionsmuligheder. Regulering skal evalueres for at sikre, at de forventede effekter nås. Der skal gennemføres en uafhængig overvågning og overtrædelser skal udløse sanktioner.

Sidney principperne er lægger op til at aldersgrænser og produkt afgrænsning besluttes regionalt eller nationalt.

Kompromis lukker store flasker ind i detailhandlen

Kampen mod fedme har ikke forhindret danske supermarkeder i at friste kunderne med store 0,6 liters sodavandsflasker sommeren over. Dette på trods af at Dansk Supermarked helst ville være fri.

Read more

Børn skal tvinges til at lege

Nyhedsavisen skriver, at børn elsker at lege og udfolde og bevæge sig, men de ender ofte inaktive foran tv’et eller computeren, fordi deres forældre ikke kan finde ud af at hjælpe dem i gang.

Read more

Maks en halv liter af de søde drikke om ugen

Børn og unge drikker 5 gange mere af de søde drikke om ugen end der er plads til i en sund kost. Undersøgelser viser, at der er betydelig uvidenhed om hvor meget eller snarere, hvor lidt der er plads til af “forkælelseskalorier” i en sund kost.

Read more

Frugtkvarter 2008: Evalueringen

I 2007 fik alle eleverne på 234 danske skoler gratis frugt i to måneder. Rapporten præsenterer kvalitative og kvantitative data fra de 234 deltagende skoler om holdninger, forankring og videreførelsen af Frugtkvarter.

Read more

Skolebørn vil have et Frugtkvarter

Se Fødevareministeriets pressemeddelelse om 4 nye millioner til forsøg med skolefrugt på 130 danske skoler.

Read more

Cykelpolitik i Danmark

Trafikminister Carine Christensen svarer på hvad regeringen vil gøre fordi 1.500 danskere årligt dør fordi de lader cyklen stå.

Read more

De 10 mest almindelige slankefejl

På IFORMs hjemmeside kan du læse om de 10 mest almindelige fejl du kan begå, når du vil slanke dig, og hvordan du undgår dem.

Read more

Ny flaske skal hurtigt væk

De store dagligvarekæder stopper salget af 0,6 liter Pepsi og Faxe Kondi med udgangen af juli måned. Det er en sejr for folkesundheden.

Read more

Spis sundere – og sammen. Ny kogebog fra Karolines Nye Køkken udkommer idag

Når et måltid består af flere retter, bliver der mere tid til at snakke med hinanden, mens man spiser. Samtidig glider der med stor sandsynlighed mere frugt og grønt ned.

Read more