Archive for Sprog: Dansk

Velo-City Presentation

On June 24, 2010 I made a short presentation at the Global bicycle conference here in Copenhagen. I spoke about a successful and joint lobby effort undertaken by 6 Danish NGOs in 2008/09.

Please see my hand-out and presentation if you are interested.

My short presentation is now also available on video.

Below you can find some extra reflections from this important event. Sorry they are on Danish only:


Nyt ECF netværk for forskere

Ved fredagens workshop ”Researchers collaborating for the future” mødte jeg for første gang Bernhard. Workshoppen var en interessant præsentation af de mange deltageres forskningsfelter og hvilke fremtidige udfordringer de gerne vil samarbejde med andre om. Og samtidig blev det nye forskernetværk under ECF officielt sat i gang.  Læs mere om netværket på http://ecf.com/3686_1, hvor man kan downloade forskellige dokumenter om det nye netværk. Jeg håber at mindst en fra AAU, SDU og KU Life har lyst til at være med, selvom det koster 80 euro om året for at være med.  De har ansat en ½ tids medarbejder, som skal stimulere samarbejdet i det nye netværk.

CyCity-projektet i Sverige

I min gruppe sad også Pelle Envall (pelle.envall@cycity.se +46 (0) 8 688 60 71) som leder et helt nyt svensk forsknings program, som kalder sig ”Sveriges mest comprehensive research program on cycle planning”. Deres website www.cycity.se er ikke rigtigt i gang endnu, men jeg fornam at det er helt oplagt at der etableres et samarbejde mellem Bikeability og CyCity:-projektet til gensidig inspiration.  Jeg har en lille brochure med en kort præsentation af de 18 svenske forskere.

Co-benefits

Af highlights på mødet vil jeg fremhæve John Whitelegg’s foredrag om Co-benefits of cycling. Han tale om flere for mig nye argumentationer, herunder:

a)      Dem, som køre i bil bør betale den rigtige økologiske pris herunder de mange ’externalities’ (indirekte omkostninger)

b)      Parallelt skal vi arbejde med helt grundlæggende at reduceret behovet for transport

c)       Mennesker som bor på meget trafikerede veje har færre venner end dem som bor på de mindre og de mindst trafikerede veje. Se slide 44.

d)      Space (se slide 24 + 25 i hans præsentation)  Jord er et gavaldig dyrt gode i byerne. Færre biler = mere plads til andre dejlige ting i byen. Ved at sætte værdi på jorden kan man bygge slagkraftige argumenter.

e)      Time and Speed. Han argumenterer for at max hastigheden ibyerne skal ned på 30 km/timern. Beregninger fra USA viser at folk der pendler til arbejde (i snit?) bruger 1600 timer på at køre 7.500 miles på et år. Det svarer til 5 miles/hour. Så kunne de ligeså godt have cyklet !  Slide 34 viser overlevelseschancerne ved sammenstød med en bil. Stærkt argument.

f)       The economy (Jo højere andel af public transport, gang og cykling, jo færre omkostninger har samfundet til transport)

g)      Han henviser til WHO’s vejledning på http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0011/87482/E90948.pdf

Her er en kopi af Johns glimrende præsentation.

Social status of the bicycle

Desuden deltog jeg i kreativ question workshop om ”The social status of the bicycle” som blev ledet brilliant af Lars A Pedersen fra firma Redhair, Denmark. Formålet var at få nye ideer til hvordan cykling kan blive mere attractive and more prestigious.  Fra den brainstorm vil jeg nævne:

a)      Skatte fordele til cyklisterne som fx i Irland, hvor 50% af investeringen i en ny cykel kan trækkes fra i skat. Og vi talte om fradrag pr kørt kilometer på cykel.

b)      Gratis cykler og gratis vedligeholdelse af cykler.

c)       Tekniske standarder for reservedele, så vedligehold bliver billigere

d)      Carbon credit-exchhange programmer for byer eller arbejdspladser

e)      Social biking (blue sky-ideer om at man kan køre hurtigere, hvis man cykler flere sammen. Eller at cykelstierne dynamisk bliver bredere, når mange vælger cyklen).

f)       At tale om cykling som noget næsten spirituelt: Freedom in moving, Peaceful travel, Non violent transport, Power to the people, Indepencence for everyone, Respect for global ressources.

Ny inspiration til cykellege + studietur til UK

På udstillingen fik jeg en god snak med Poul Lowe, som er leder af http://www.cyclinginstructor.com/, som er en organisation/et lille firma i London, som bla. uddanner instruktører, som kan lære andre at cykle. De har en omfattende drift, hvor de selv tager ud og lærer skolebørn at cykle. Han fortalte om tidligere tiders mange sjove cykel lege, hvor også større elever nyder fysisk aktivitet og leg på cykel.  Jeg ved at Odense kommune er interesseret i at få ny inspiration til hbordan man begejstre de lidt større børn til mere leg på cykler. Måske der derfor er basis for en lille studierejse på et par dage til London, hvor vi ser på hvordan de uddanner skolebørn og hvad de kan byde på i forhold til at aktivere de lidt større børn med historiske cykellege. Sig til hvis nogen er interesseret. Poul er helt frisk på at hjælpe os, men jeg tvivler på at det er gratis.

Her er Paul Lowe’s kontaktdata: Paul@cyclinginstructor.com
74 Munster Road
Fulham
London
SW6 4EP  Phone  +44 0845 652 0421 office  Mobil: +44 079 186 722 49

Effektiv tysk kampagne: Brains on: Engines off.

I Tyskland har miljømyndighederne finansieret en kommunikationskampagne, som hedder ”Kopf an: Motor aus. – Für null CO2 auf Kurzstrecken”. Man kan finde flere af deres kampagnematerialer på http://kopf-an.de/.  Kampagnen er evalueret med selvrapportering, hvor ca ¼ af indbyggerne siger, at de har ændret adfærd på grund af kampagnen. Jeg har bedt om en kopi af den tyske rapport, som de allerede har være søde at sende til mig. Den findes vedlagt til inspiration. Kampagne har kørt 2 gange, hvor udvalget byer får mulighed for at deltage. Det er en kommunikationskampagne, som er meget synlig i medierne. Hvis det er rigtigt at man med kommunikation kan ændre folks adfærd radikalt, så er det virkelig interessant, men jeg er nu ret skeptisk, når selvrapporteringen ikke er fulgt op af tællinger. Se abstract på http://www.welcomehome.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fVelo-city_abstracts%2f%23260.pdf
Ovenfor ses en reklame fra den tyske kampagne. Ordspil går på det med at redde isbjerge ved at tage cyklen.

Som led i kampagnen er der lavet en sjov video, som du kan se herunder.

No ridiculous car trips – kampagne i Malmø


http://www.ingalojligabilresor.nu/ kan I læse om en sjov kampagne der handler om at få borgerne til at tage cyklen på de korte ture. Kampagne har elegant involveret befolkningen ved bl.a. at bede dem sende beskrivelser ind af deres mest löjerlige ture, og de bruge studerende til være aktivister i kampagne ugen og de bruger en cyklist højt oppe i luften foran et bill-board som blikfang for kampagnen (se billedet). Kampagnen er bygget op omkring konkurrencen, hvor borgerne kan vinde en ny cykel. Se abstractet her: http://www.welcomehome.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fVelo-city_abstracts%2f%2354.pdf

En introduktions video om kampagnen kan ses her:

Få mere at vide ved at kontakte kampagnens leder Nina Hansson på : nina.hansson@malmo.se. Hun medvirker i filmen ovenfor.

Skattefordele i Irland

Den irske trafikminister Ciarán Cuffe fortalte stolt om alle deres nye politiske initiativer til fremme af cykling. Herunder bl.a. Tax relief scheme for cyclists – offset 50% of the cost of a new bike. As a result, new bike shops have sprung up and a lot more bikes can be seen on city streets. Se http://www.bikescheme.ie/how-claim

Se også. http://www.ciarancuffe.ie/greens-propose-dedicated-fund-cycling-infrastructure

Her slutter denne beretning fra Velo-city konferencen.

Flattr this!

1 Comment

Indfør et Reklamer–Ja tak skilt i stedet for Reklamer–Nej tak skiltet

Forbrugerombudsmanden er i gang med en evaluering af retningslinjerne for adresseløse forsendelser og modtager i den forbindelse kommentarer frem til 7. maj 2010. Jeg har derfor sendt nedenstående argumenter til Henrik Øe. Hvis du også har en holdning, så send dine kommentarer pr. mail til forbrugerombudsmanden@fs.dk. Du kan læse mere om ideen med et Ja-tak skilt på www.reklamer-jatak.dk og facebook

I denne opgang er der kun 2 som ønsker alle reklamer. Var det ikke mere rationelt med 2 Ja-tak mærker frem for 29 Nej tak-mærker?

 

Kære forbrugerombudsmand Henrik Øe, 

Jeg vil gerne opfordre dig til at vende ordningen med ’Reklamer Nej tak’-skilte om, så det forudsætter et aktivt tilvalg, hvis man ønsker at modtage reklameaviser. 

Med en ’Reklamer Ja tak’-ordning vil Danmark komme på den internationale dagsorden som et visionært land, der reelt gavner miljøet og hjælper detailhandlen ud af en skrue uden ende. 

Jeg har ved flere lejligheder hørt ledere fra detailhandlen sige, at de gerne var foruden tilbudsaviserne. Men som det ser ud nu, tør ingen kæde gå forrest af frygt for at tabe markedsandele. Måske er det bare noget de siger, selvom tilbudsaviserne er en god forretning for kæderne. Kæderne kræver nemlig betaling for eksponering i tilbudsaviserne fra fødevareproducenterne. Men hvorfor ikke tage kæderne på ordet? For hvem betaler i sidste ende? Det gør vi forbrugere. 

  • Jeg vil hellere have billigere varer end at modtage tilbudsaviser
  • Jeg vil gerne spare miljøet for enorme mængder papir og tryksværte.

Og hvorfor skal vi, der ikke ønsker tilbudsaviserne, have bøvlet med at bestille, hente og montere et klistermærke, når du blot ved at ændre ordningens standardindstilling kan gavne miljøet, sænke forbrugerpriserne og bidrage til en mindre ekstrem prisfokusering i Danmark? 

  • Jeg vil hellere have bedre varer end at modtage tilbudsaviser

I Danmark er prisfokuseringen på mad ekstremt stor sammenlignet med situationen i de fleste lande i fx Sydeuropa, hvor man bruger en meget større andel af lønnen på mad. Den særligt bastante danske tilbudsaviskultur bidrager i høj grad til at fastholde fokus på pris frem for kvalitet. 

Prisfokuseringen blokerer ifølge mange fødevareproducenter for kraftigere satsninger på udvikling og salg af mad af højere kvalitet, herunder også sundere mad og drikkevarer. Derfor har din revision af retningslinjerne for adresseløse forsendelser i realiteten også stor betydning for folkesundheden. 

Jeg håber derfor meget, at du vil sikre, at det fremover kun bliver lovligt at omdele reklamer hvis modtageren selv på forhånd har anmodet om det, præcis som det gælder for emails. En JA tak-ordning er baseret på forbrugernes frie valg, den hindrer ikke at forbrugere, som ønsker reklamer stadig kan få dem, den er nok mere spiselig for detailhandlen end fx afgifter eller andre begrænsninger, og ordning vil ikke øge udgifterne for staten. 

Med venlig hilsen 

Morten Strunge Meyer
mm@morten.me

Flattr this!

3 Comments

Ny norsk rapport om fysisk inaktivitet

Yngvar Ommundsen og Anita A. Aadland har for den norske kreftforening og sundhedsmyndighederne i Norge skrevet en interessant rapport, som hedder:

Fysisk inaktive voksne i Norge
Hvem er inaktive – og hva motiverer til økt fysisk aktivitet?

Rapporten viser bl.a. at 76% af de inaktive nordmænd ønkser at blive aktive. Flere træner, men meget tyder på at den generelle hverdagsaktivitet går ned.

Hent rapporten her.

Flattr this!

No Comments

Sundhed skaber velfærd

De norske sundhedsmyndigheder har fået lavet en interessant rapport:

Skapes helse, skapes velferd
– helsesystemets rolle i det norske samfunnet

Helsedirektoratet ønsker med rapporten bl.a. at påpege sammenhængen mellem helsesystemet, folkesundheden og velstandsudviklingen og synliggøre nogen af de overordnede udfordringer i det norske sundhedsystem.

Du finder rapporten her.

Flattr this!

No Comments

Gratis foredrag om fødevaretrends

Instituttet for Fremtidsforskning præsenterer sammen med INCO Danmark de trends, som Instituttet vurderer, vil påvirke fremtiden for mærkevareproducenter og fødevarebranchen generelt samt konsekvenserne af finanskrisen.

Det sker d. 16. juni kl. 15.30-17.00, Flæsketorvet 91, 1711 Kbh. V.  Mødet er især rettet mod mærkevareproducenter.

Tilmelding nødvendig. Læs her hvordan.

Flattr this!

No Comments

Transportministeriets pulje til mere cykeltrafik

Nu kan der ansøges om midler fra “Pulje til mere cykeltrafik”. Ansøgningsfrist i 2009 er 17. august kl. 10.

I 2009 er der afsat en pulje på 100 mio. kroner til tilskud, som der nu kan ansøges om. Ansøgere kan opnå enten 30% eller 50% tilskud. Samlet drejer det sig om i alt 1 mia. kroner i perioden 2009-2014. Midlerne vil blive anvendt til dels statsvejsprojekter dels tilskud til projekter i kommuner, organisationer og virksomheder.

Puljen til mere cykeltrafik blev fastlagt som en del af aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009. Formålet er at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv transportform.

Læs here her

Flattr this!

No Comments

Ta´og tab dig mand

Rigshospitalet afholder i samarbejde med Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt og Mens Health Week en vidensdag om mænd og overvægt mandag den 15. juni 2009 kl. 9.30 til 16.00 i Ingeniørforeningens Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33 · 1780 København V.

Læs programmet her.

Flattr this!

No Comments

Tal for forbrugernes forståelse af GDA-mærket misbruges

DI Fødevarer har hos Zapera fået lavet en undersøgelse af danskernes meninger og forståelse af GDA-mærket. Du kan finde undersøgelsen her. stopGDA.eu kampagnen har hos Aion Aps Strategi og Analysevirksomhed fået lavet denne vurdering af DI Fødevarers undersøgelse.

Døm selv

Jeg har her fundet 2 konkrete eksempler på, hvordan der i DI Fødevarer’s undersøgelse formuleres spørgsmål, hvorfra svarene bruges som dokumentation for forbrugernes “reelle forståelse” af GDA. Det sker på en måde som, jeg mener, er vildledende. Hvad synes du?

1. spørgsmålseksempel
Hvis GDA (vejledende dagligt indtag) for fedt er 70 gram, hvad mener du så, det betyder?

Svarmuligheder:
a) Spis mindst 70 g fedt/dag
b) Spis præcis 70 g fedt/dag
c) Spis ikke mere end 70 g fedt/dag

Se den fulde ordlyd af spørgsmålet og svarmulighederne på grafen fra DI Fødevarer Powerpoint rapport.

Svarfordelingen blev: a) 6%; b) 8% og c) 86%.

Min reflektion:
Hvis blot forbrugerne ved, at fedt er noget man bør undgå, så svarer man rigtigt! – Og hvem ved ikke det? Derfor siger dette spørgsmål ikke noget om forbrugernes reelle forståelse af GDA-mærket. Desuden synes svaret at være givet på forhånd i parentesen i spørgsmålet.

2. spørgsmålseksempel
Hvilke af følgende forklaringer beskriver bedst, hvad GDA (vejledende dagligt indtag) betyder?

Svarmuligheder:
a) Vejledning i mængde af kalorier, fedt, mættet fedt, sukker og salt
b) Præcis mængde af kalorier, fedt, mættet fedt, sukker og salt
c) Vejledning i minimumsmængde af kalorier, fedt, mættet fedt, sukker og salt
d) Antal forskellige madvarer

Se den fulde ordlyd af spørgsmålet og svarmulighederne på grafen i DI Fødevarer’s powerpoint rapport.

Svarfordelingen blev: a)73%; b) 14%; c) 9% og d) 5%.

Min refleksion:
Hvis blot forbrugerne ved, at kalorier, fedt, mættet fedt, sukker eller salt er noget man bør undgå, så svarer man rigtigt! Hvor mange forbrugere ved med ikke det? Derfor siger svarene på dette spørgsmål ikke noget om forbrugernes reelle forståelse af GDA-mærket.
Desuden er spørgsmålet ledende, idet GDA forklares allerede i parentesen i spørgsmålet.

Sådan bruges tallene
DI Fødevarer skrev på deres hjemmeside, at ‘en ny undersøgelse viser, at danske forbrugere faktisk kender mærket godt og kan forstå at bruge det.’ (siden er nu slettet). Og der uddybes i DI Fødevarer’s faktaark om undersøgelsen under overskriften Reel forståelse af GDA:

Hele 73 % af de danske forbrugere angiver korrekt, at GDA er
”en vejledning i mængden af energi og maksimal mængde af
forskellige næringsstoffer en person bør spise pr. dag”.

Videre angiver 86 % af de danske forbrugere korrekt, at ”en
gennemsnitlig voksen person ikke må spise mere end 70 gram
fedt om dagen” Dette ligger på et højt niveau.


Find DI Fødevarer’s samlede powerpoint rapport her.

Flattr this!

No Comments

Sundhedsfremme på arbejdspladsen – Ny rapport

Arbejdsmiljørådet har udarbejdet en rapport om sundhedsfremmeaktiviteters betydning for arbejdsmiljøet og sundheden.

Rapporten viser, at medarbejderne er positive overfor sundhedsfremme og at de ikke føler sig pressede til at deltage i sundhedsfremmeaktiviteter. Rapporten viser også, at medarbejdere oftere deltager i sundhedsfremmeaktiviteter, når ledelsen støtter sundhedsfremmeaktiviteter med holdninger og adfærd.
Read more

Flattr this!

No Comments

Protected: 9J’s video film

This content is password protected. To view it please enter your password below:

1 Comment