Forbrugerombudsmanden er i gang med en evaluering af retningslinjerne for adresseløse forsendelser og modtager i den forbindelse kommentarer frem til 7. maj 2010. Jeg har derfor sendt nedenstående argumenter til Henrik Øe. Hvis du også har en holdning, så send dine kommentarer pr. mail til forbrugerombudsmanden@fs.dk. Du kan læse mere om ideen med et Ja-tak skilt på www.reklamer-jatak.dk og facebook.

I denne opgang er der kun 2 som ønsker alle reklamer. Var det ikke mere rationelt med 2 Ja-tak mærker frem for 29 Nej tak-mærker?
Kære forbrugerombudsmand Henrik Øe,
Jeg vil gerne opfordre dig til at vende ordningen med ’Reklamer Nej tak’-skilte om, så det forudsætter et aktivt tilvalg, hvis man ønsker at modtage reklameaviser.
Med en ’Reklamer Ja tak’-ordning vil Danmark komme på den internationale dagsorden som et visionært land, der reelt gavner miljøet og hjælper detailhandlen ud af en skrue uden ende.
Jeg har ved flere lejligheder hørt ledere fra detailhandlen sige, at de gerne var foruden tilbudsaviserne. Men som det ser ud nu, tør ingen kæde gå forrest af frygt for at tabe markedsandele. Måske er det bare noget de siger, selvom tilbudsaviserne er en god forretning for kæderne. Kæderne kræver nemlig betaling for eksponering i tilbudsaviserne fra fødevareproducenterne. Men hvorfor ikke tage kæderne på ordet? For hvem betaler i sidste ende? Det gør vi forbrugere.
- Jeg vil hellere have billigere varer end at modtage tilbudsaviser
- Jeg vil gerne spare miljøet for enorme mængder papir og tryksværte.
Og hvorfor skal vi, der ikke ønsker tilbudsaviserne, have bøvlet med at bestille, hente og montere et klistermærke, når du blot ved at ændre ordningens standardindstilling kan gavne miljøet, sænke forbrugerpriserne og bidrage til en mindre ekstrem prisfokusering i Danmark?
- Jeg vil hellere have bedre varer end at modtage tilbudsaviser
I Danmark er prisfokuseringen på mad ekstremt stor sammenlignet med situationen i de fleste lande i fx Sydeuropa, hvor man bruger en meget større andel af lønnen på mad. Den særligt bastante danske tilbudsaviskultur bidrager i høj grad til at fastholde fokus på pris frem for kvalitet.
Prisfokuseringen blokerer ifølge mange fødevareproducenter for kraftigere satsninger på udvikling og salg af mad af højere kvalitet, herunder også sundere mad og drikkevarer. Derfor har din revision af retningslinjerne for adresseløse forsendelser i realiteten også stor betydning for folkesundheden.
Jeg håber derfor meget, at du vil sikre, at det fremover kun bliver lovligt at omdele reklamer hvis modtageren selv på forhånd har anmodet om det, præcis som det gælder for emails. En JA tak-ordning er baseret på forbrugernes frie valg, den hindrer ikke at forbrugere, som ønsker reklamer stadig kan få dem, den er nok mere spiselig for detailhandlen end fx afgifter eller andre begrænsninger, og ordning vil ikke øge udgifterne for staten.
Med venlig hilsen
Morten Strunge Meyer
mm@morten.me
#1 by Lasse Larsen on May 2, 2010 - 9:48 am
Morten, kanont skriv håber det får ørenlyd, jeg har smidt dette på min blog for at hjælpe dig med at få dette frem… http://luffemann.bipbip.com
#2 by Jacob Svendsen on May 2, 2010 - 10:23 am
Kære Morten!
Sublimt formuleret! Jeg kører også hårdt på i perioder, med mails til Post Danmark, Transportministeriet og Miljøditto. Fortsat god kamp!
Venligst,
Jacob
#3 by Carsten Riis on May 2, 2010 - 11:29 am
Ganske enig i hovedbudskabet om jatak-ordningen.
Argumentet med folkesundheden er – syntes jeg – lidt søgt.
Den med folkesundheden kommer man meget mere effektiv til livs vha. 3 andre tiltag
A: Vareplaceringspåbud dvs. usunde varer placeres på salgsreducerende steder. Supermarkederne ved godt, hvor en vare sælger mest…dvs. de ved også hvor den sælger mindre godt. Udnyt denne viden. Brug salgsstatistikkerne som supermarkederne bruger til varebestilling for at se om tiltaget har effekt.
De usunde varer som forbrugerne ikke køber bliver heller ikke spist (ok, grænsehandel og sortbørs-handel bliver ikke medregnet)
B: Forbud af markedsføringstiltag dvs. selve produktet må gerne være på hylderne (se A:), men forbrugerne skal selv huske at hente varen.
C: Tydelig ernæringsinformation fx start med at fjerne det vildledende GDA-mærkning og lav et stopskilt-nøglehulsmærknings-ordning.
Og ja, det udløser naturligvis en diskussion om hvad der /usunde varer/. Jeg tror dog, at Institut for ernæring på Københavns Universitet i samarbejde med neutrale fagpersoner og fødevaremyndighederne forholdsvis nemt vil kunne opstille nogen kriterier. Uden fødevareindustriens lobbyister naturligvis!
Med venlig hilsen
Carsten Riis