Under temaet ‘Strukturel forebyggelse’ fokuserer den seneste udgave af magasinet ‘Nyt om forebyggelse’ på, hvordan det kan blive lettere for den enkelte at leve sundt. Magasinet udgives af Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Hvis man indretter samfundet, så det passer til menneskets fysiske behov, vil det kunne få stor effekt på folkesundheden. Selv små ændringer i livsstilen, der kan synes ubetydelige for den enkelte, kan have en stor effekt på folkesundheden, fordi alle borgere ændrer en lille smule på deres livsstil på én gang.

Read more