Vi skal røre os meget mere i løbet af arbejdsdagen – og det skal være en rettighed, som vi er sikret ved lov. Det mener professor Bente Klarlund Pedersen. Radikale forandringer møder ofte modstand. Men Bente Klarlund minder om, at da man i sin tid indførte kloakering vakte det også voldsom harme og forargelse. Skulle statsmagten bestemme, hvor man skulle forrette sin nødtørft?