Altinger skriver her til morgen, at det bør være helt forbudt for frugtavlere at bruge sprøjtegifte, når der skal dyrkes f.eks. æbler på de danske frugtplantager. Det mener et stort flertal af danskerne ifølge en ny meningsmåling, A&B Analyse har udført for Altinget Fødevarer. Ifølge målingen støttes et forbud af 74 pct. af de adspurgte, mens 18 pct. er imod og 9 pct. ikke ved, hvad de skal svare. Undersøgelsen er baseret på 911 besvarelser.