Vi havde en børnefri og kulturel lørdag i København i går.

Efter den sædvanlige og ugentlige shoppetur gik turen først til Koloristernes 2009 udstilling på den Frie (Oslo plads i København). Det er ikke en særlig fantastisk udstilling. Jeg tog nogle billeder, som nu er samlet i en lille film. Hvis du gider bruge 2 minutter og 42 sekunder på at se min film, slipper du for selv at transportere dig, bruge tid og betale entre !!

Se filmen her:

Der er også en rundtur om en af de flottere skulpturer på udstillingen her:

Dernæst gik turen til Statens Museum for kunst hvor VinterJazz festivalen er i gang. Der var koncert med Mette Halle, som ses herunder.

Den slags Jazz musik er nok lidt for blød, flødeskumsagtigt og lang trukken til min smag. Hør smagsprøver på Mette Halle’s Myspace side.

Men vi blev dog siddende den time koncerten varede. Det er forunderligt hvordan folk som går tur i parken bag SMK går tværs over scene bag de store glasvinduer midt i koncerten. Det må udnyttes til noget sjovt en dag.

Vi så også lige udstillingen af Kirsten Ortwed. Gevaldige skulpturer, hvor hverdagsting blandes med mere traditionel billedehuggeri. Her er en 14 sekunders film af et af hendes fascinerende værker:

Så var der en forrygende middag på Spiseloppen på Christiania. Vegetarmenuen var en kæmpe fornøjelse og inspiration.

Dagen sluttede i den nye opera, som Anne ikke havde set endnu. Studerende sang opera. Vi måtte give op i pausen. Opera er for mig alt for fremmed og for skrålende til at det er nemt at nyde. Men det kæmpe store klassiske orkester er i sig selv en fantastisk oplevelse. Her er lige et billede af Anne i forhallen og et kig op i en af de tre imposante lamper i forhallen.

Tak til Olivia for lån af kamera.