Mænds sundhedsomkostninger øges med 2,08 % pr. cm over normal livvidde (normal livvidde < 94 cm for mænd), mens kvinders sundhedsomkostninger øges med 1,25 % pr. cm over normal livvidde (normal livvidde < 80 cm for kvinder). Det svarer for eksempel til, at en kvinde med en livvidde på 95 cm sammenlignet med en kvinde med normal livvidde vil have et øget forbrug af sundhedsydelser svarende til 397 US dollar pr. år. Det er resultatet af en netop afsluttet analyse af sammenhængen mellem livvidde og forbruget af sundhedsydelser hos 31.840 midaldrende danskere fulgt gennem en årrække. Analysen er publiceret i en artikel i Obesity Facts, og er baseret på data fra Kræftens Bekæmpelses befolkningsundersøgelse "Kost, kræft og helbred". Read more