Archive for category Sprog: Dansk

Minister klar til sprut-advarsler

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil gerne sætte advarselsmærkater på alhohol. Karen Klint (S) siger: »Jeg vil holde sundhedsministeren fast på det her. Det må ikke blive noget, der bare bliver meldt ud og så går i glemmebogen.

Read more

Frynsegodet Firmafrugt når nu 43% af de statsansatte HK’ere

Det er langt fra alle offentligt ansatte, som får frynsegoder. Men når staten flotter sig, så er det oftest sunde ting, som medarbejder får tilbudt. Frugt er det mest udbredte offentlige frynsegode. 43% af 400 HK’ere har en gratis frugtordning, mens 30% ikke får nogen frynsegoder.

Read more

Advarsler på alkohol på vej

Ifølge Nyhedsavisen tegner der sig et flertal på Christiansborg for at indføre advarselser mod spiritus i stil med dem, man kender fra cigaretpakker. Preben Rudiengaard fra Venstre vil nu tage forslaget op i Folketingets Sundhedsudvalg. Der er på forhånd opbakning fra SF og Dansk Folkeparti.

Read more

Gratis fritids-pas til de fattige

1551 familier i Århus Kommune modtager de kommende dage et gavekort på 1000 kroner pr. barn. Pengene skal få flere børn i de fattigste familier til at dyrke sport og andre fritidsinteresser.

Read more

Spar CO2 – køb udenlandske madvarer!

Danske tomater dyrket i drivhus er ansvarlig for en ganske stor drivhusgasudledning: over over 3,4 kilo CO2 per kilo tomat. Og her er den spanske tomat – inklusiv 3.000 kilometer i lastbil – langt mere klimavenlig.

Read more

Pia K. til kamp for cyklister

Dansk Folkeparti vil have bedre forhold for cyklisterne. Og beløbet skal på finansloven. 100 mio som skal fordobles af kommunerne.

Read more

Færre børn bliver fede i fremtiden

Hvis fedme-epidemien opfører sig, ligesom ryge-problemet gjorde, så vender udviklingen snart. For 10 år siden talte alle eksperter om, at danskerne var ved at ryge sig ihjel. Siden begyndte antallet af rygende børn og unge at falde. Sådan er det ikke gået med fedmen – endnu.

Read more

Hvordan skabes forandringer i diabetesbehandlingen?

Det er de meningsfulde personlige relationer, der bedst befordrer forandringer i diabetesbehandlingen. Ændringer i organisation og behandling skal stemme overens med lægernes egen opfattelse af deres rolle i sundhedsvæsenet, ellers overlades en opgave som livsstilsrådgivning til sygeplejersker. Denne nye DSI rapport belyser, hvordan forandringer i diabetesbehandlingen opleves af de klinikere og lokale embedsmænd, der har ansvaret for at føre sundhedsmyndighedernes anbefalinger på diabetesområdet ud i praksis.

Read more

Øget livvidde lig øgede sundhedsomkostninger

Mænds sundhedsomkostninger øges med 2,08 % pr. cm over normal livvidde (normal livvidde < 94 cm for mænd), mens kvinders sundhedsomkostninger øges med 1,25 % pr. cm over normal livvidde (normal livvidde < 80 cm for kvinder). Det svarer for eksempel til, at en kvinde med en livvidde på 95 cm sammenlignet med en kvinde med normal livvidde vil have et øget forbrug af sundhedsydelser svarende til 397 US dollar pr. år. Det er resultatet af en netop afsluttet analyse af sammenhængen mellem livvidde og forbruget af sundhedsydelser hos 31.840 midaldrende danskere fulgt gennem en årrække. Analysen er publiceret i en artikel i Obesity Facts, og er baseret på data fra Kræftens Bekæmpelses befolkningsundersøgelse "Kost, kræft og helbred". Read more

BMI og/eller livvidde?

Livvidde synes at være et mere sensitivt mål til at indfange individer med høje sundhedsomkostninger end BMI. Det viser resultaterne af en netop offentlig gjort artikel i tidsskriftet PLoS ONE. Det har længe været diskuteret, at det ikke blot er kroppens totale fedtindhold, men også fordelingen af dette der har betydning for den øgede helbredsrisiko. En æbleformet kropsbygning synes således at være mere skadelig end pæreformen. Eftersom det traditionelt anvendte mål ved definering af fedme – BMI – ikke tager højde for fordelingen af kroppens fedt, er det uvist, om en kombineret brug af BMI og livvidde er en bedre måde at identificere høj-risiko individer på. Analyseresultaterne viser imidlertid, at kombineret brug af BMI og livvidde ikke giver en bedre identifikation af høj-risiko individer end brug af livvidde alene. Resultaterne er baseret på individdata fra 31.830 midaldrende danske mænd og kvinder.

Read more